Sales and Purchase Coordinator til Dymak

Til vores team i Odense, søger vi en selvstændig og struktureret Sales and Purchase Coordinator, der har lyst til at vækste sammen med os. Hvis du er interesseret i et spændende arbejde i en virksomhed med fokus på et godt arbejdsmiljø, så læs mere her.

Hvem er vi?
Dymak er en verdensomspændende B2B supply chain virksomhed, som hjælper førende virksomheder verden over med at udvikle og source unikke koncepter inden for Home and Garden kategorien.

Vi er godt 130 kollegaer fordelt verden over, der hver dag arbejder tæt sammen på at skabe værdi for vores kunder – og for hinanden. Du vil være tilknyttet vores team i Odense, som er et dynamisk og kompetent team med fart over feltet.

Om stillingen
Som vores nye Sales and Purchase Coordinator vil du, sammen med vores sælgere, arbejde tæt sammen med danske og internationale kunder inden for Home and Garden kategorien.

Dine primære opgaver er:
• projektstyring
• tilbuds- og ordrehåndtering
• ordreopfølgning inkl. kunde- og vareopfølgning samt vedligeholdelse af data
• diverse planlægningsopgaver

Du vil have et tæt samarbejde i hele salgsteamet, samt med vores strategiske indkøbere, sourcere og øvrige kolleger i hele verden - og selvfølgelig med vores kunder.

Du vil få udfordrende arbejdsdage, hvor det ofte går stærkt og med mange afvekslende arbejdsopgaver, så din hverdag er meget omskiftelig, og det er sjældent, at du ved på forhånd, præcist hvordan din dag kommer til at se ud – det er en del af charmen.

Hvem er du?
Vi vil glæde os til at byde dig velkommen til Dymak i rollen som Sales and Purchase Coordinator, hvis du har flere års relevant erfaring med international handel og indkøb. For at der skal være tale om det rette match mellem dig og stillingen, skal du desuden have kompetencer inden for retail. Måske har du arbejdet hos en retailer eller også har du beskæftiget dig med retail på anden vis. Hvis du har erfaring inden for garden retail – og måske endda med havemøbler – er det en absolut fordel. I hvert fald ønsker vi os en ny kollega, der har en interesse inden for området.

Det er vigtigt for os, at du er en selvstændig person, der står stærkt og kan drive dig selv i det daglige. Hvis du på samme tid er god til at styre projekter og har en struktureret tilgang og et godt overblik, er der tale om den helt rigtige kombination. Har du oveni købet et ønske om selvstændigt at drive mindre kunder med tilbuds- og ordreopfølgning, er det et ekstra plus.

Da vi har både dansk- og engelsktalende kunder og kollegaer, er det nødvendigt, at du behersker det danske og det engelske sprog i både skrift og i tale.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er nysgerrig efter at høre mere, så er du velkommen til at kontakte Sales Operational Team Manager, Anders Stig Jensen Rimmen på tlf. 60 15 67 54.

Søg stillingen
Vi glæder os til at modtage dit CV hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende og indtil stillingen er besat.

Ansættelsesstart er snarest muligt.
Ansøgningsfrist

Snarest muligt.

Vil du vide mere?
For mere information om Dymak, besøg vores hjemmeside på www.dymak.dk.

Work location

Holkebjergvej 120
5250
Odense SV
DK

Contact person

Anders Stig Jensen Rimmen
+4560156754

Application form: