Energisk lagermedarbejder til international sourcing-virksomhed

Er du opsat på at være en del af et internationalt team, hvor vi vægter høj kvalitet i det arbejde, vi udfører, samt har fokus på et godt socialt miljø? Så kan det være dig, vi har brug for som vores nye lagermedarbejder.

Hvem er vi?
Dymak er en verdensomspændende B2B supply chain virksomhed, som hjælper førende virksomheder verden over med at udvikle og source unikke koncepter inden for Home, Garden og Leisure segmenterne. Vi er ca. 150 kollegaer fordelt verden over. Med en flad organisationsstruktur og et stort fokus på vores værdier, er arbejdsmiljøet i top. I Dymak hersker en udpræget holdånd, og vi tror på, at det er vigtigt for at få en god dag på arbejde.

Du vil blive en del af et mindre team bestående af dig og endnu en lagermedarbejder, som vil samarbejde en del med de øvrige kollegaer i Dymak.

Om jobbet
Med reference til vores International Logistics Manager, kan du se frem til at arbejde med en række opgaver på vores lager i Odense. Dagligdagen vil bl.a. bestå af at modtage og tømme containere, samt pakke ordrer. Derudover skal du assistere eksterne chauffører og booke transport til vores danske og europæiske kunder. I stillingen ligger også en række ad hoc opgaver, dels på lageret og dels vedrørende bygningens drift samt vedligehold af udearealer.

IT indgår som en integreret del af jobbet, så det er en fordel, hvis du har flair for det. Ligeledes vil en del af kommunikationen foregå på engelsk – med vores udenlandske kollegaer og med eksterne chauffører.

Vi har behov for en lagemedarbejder, der har fokus på at levere den bedste service til såvel eksterne som interne kunder. For den rette kandidat, vil der være gode udviklingsmuligheder i stillingen.

Hvem er du?
Vi leder efter en ny kollega, der:

  • går engageret til opgaverne og er god til at bevare overblikket
  • har en positiv indstilling og møder omverdenen med et smil
  • er god til at samarbejde
  • er vant til fysisk arbejde og til at arbejde effektivt
  • er en stabil og pligtopfyldende medarbejder, som går ansvarsbevidst til opgaverne
  • har kørekort B, og så er det en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, samt har truckcertifikat

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bruno Rasmussen på 25 40 28 02.

Søg stillingen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende indtil stillingen er besat.

Ansættelsesstart er snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Snarest muligt

Work location

Holkebjergvej 120
5250
Odense SV
DK

Contact person

Bruno Rasmussen
0045 25 40 28 02